Hvad er Afkøling

Ved afkøling skal forstås den temperatur, der er mellem fremløbstemperatur og returtemperatur på det fjernvarmevand, der bliver sendt ind og ud af huset.

Jo bedre dit anlæg er til at afkøle fjernvarmevandet, jo mindre fjernvarmevand vil du bruge. Dette gør, at din fjernvarme bliver billigere. Som forbruger ved Hammel Fjernvarme skal afkølingen af dit fjernvarmevand være mindst 25 grader og du skal derfor sikre dig, at det fjernvarmevand, som du sender retur til værket, er afkølet med minimum 25 grader.

Hvis din afkøling er lav, kan det være et tegn på at dit fjernvarmesystem ikke fungerer som det skal.

Du kan følge din afkøling ved at logge på eForsyning, hvor du nemt kan se hvad din afkøling på nuværende tidspunkt er, herunder også frem- og returløbstemperaturen.

Du kan også se temperatur og afkøling direkte på din fjernvarmemåler. Du skal blot trykke fremad på den sorte knap forrest på måleren. Her i denne vejledning, kan du se hvad displayet viser. 

Din afkøling beregnes: Forbrug i MWh divideret med Forbrug i m3 *860

//