prisstigning info 30 okt 2022

prisstigning info 30 okt 2022

3. oktober 2022

Opfølgning / uddybelse på prisstigning annonceret 29/9-2022

Følgende er skrevet på baggrund af spørgsmål / kommentarer vi har modtaget på vores Facebook-side. Vi opfordrer jer at følge vores Facebook side, idet vi her nemt og hurtigt kan opdatere jer. 

30/9-22
I Hammel Fjernvarme, skal vi være de første til at beklage at det er nødvendigt at hæve prisen – men det er ganske simpelt en nødvendighed for at kunne få økonomien til at hænge sammen.
Som der rigtig skrives i flere opslag, producerer vi primært varme på affald.
Produktionen fordelte sig i 2021 på følgende energikilder:
72% affald
26% flis og træpiller
2% varmepumper, olie og gas
Som der rigtig skrives, anvender Hammel Fjernvarme rigtig meget el i forbindelse med produktion af varme.
Vores forbrug af el, anvendes primært i forbindelse med affaldsforbrænding, men der bruges dog også en del til de pumper som transporterer varmen ud til jer forbrugere.
Alene el-budgettet har vi været nødsaget til at hæve med 10 mio. kr. som følge af de stigninger der er i markedet.
For så vidt angår affaldsmængder, har vi de mængder affald som vi skal bruge.
Vi har kontrakt på størstedelen af de mængder vi modtager, og priserne på affald ligger pt stabilt.
Vi håber at dette har givet en lidt større forståelse for vores situation.