Job

Driftsoperatør med skarpt overblik søges til Hammel Fjernvarme

Er du typen, der trives i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens? Har du et skarpt blik for systemer, god logisk sans og kan jonglere mange opgaver på én gang – uden at miste overblikket? Så er det dig, vi leder efter.

Hos Hammel Fjernvarme søger vi en engageret og ansvarsbevidst driftsoperatør til betjening af vores affaldskedel, biomassekedler, gaskedel, distributionsnet m.m. Du bliver en del af et team på 6 dygtige driftsoperatører, der arbejder i skiftehold hen over døgnets 24 timer og rapporterer til driftens øvrige personale.

Om Hammel Fjernvarme

Vi producerer og distribuerer fjernvarme til byer i Favrskov og Silkeborg kommuner. Størstedelen af energien produceres via forbrænding af affald og biomasse – og vi har fokus på effektiv drift og bæredygtige løsninger.

Din hverdag hos os

  • Du sikrer sammen med teamet en stabil og optimal drift af vores produktionsanlæg.
  • Du udfører systematisk tilsyn, rengøring og vedligeholdelse på anlæg og installationer.
  • Du håndterer alsidige og varierende opgaver – store som små.
  • Du navigerer sikkert mellem kontrolrum og fysisk vedligehold – med ro og overblik, også når tempoet stiger.

Vi forventer, at du:

Har lyst til at arbejde med skiftende arbejdstider over hele døgnet, herunder dag, nat og weekendvagter

Har en teknisk baggrund eller opnået teknisk forståelse via erfaring.

Gerne har erfaring med drift af proces- eller kedelanlæg.

Har kedelpassercertifikat (en fordel, men ikke et krav).

Er nysgerrig på teknologi og ikke bange for at lære nyt indenfor SRO og fjernvarmeteknik.

Er skarp til IT – MS Office er en selvfølge.

Trives med mange bolde i luften og kan prioritere, når det gælder

Arbejder selvstændigt, tager ansvar og ser det naturligt at tage initiativ.

Har hænderne skruet rigtigt på – og trives med både drift og praktiske opgaver.

Bevarer roen og overblikket i pressede situationer.

Bor indenfor 30 minutters afstand af Hammel og kan indgå i rådighedsvagt.

Har B-kørekort

Vi tilbyder:

  • En varieret arbejdsdag, hvor to dage sjældent er ens.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med plads til både faglighed og humor.
  • Stor indflydelse på egen hverdag og opgaveløsning.
  • Mulighed for at præge og deltage i virksomhedens fremtidige udvikling.
  • Gode kollegaer, der hjælper hinanden og løfter i flok.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning til Carsten Vestergaard på mail: Carsten – mærket ”Driftsoperatør” – og vedlæg dit CV. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Carsten Vestergaard på telefon 2722 7021.